Limfjordsjægerne tilbyder jagttegnskursus i foråret 2023
Har du lyst til at starte på en spændende, sund og naturnær hobby samt blive klogere på dansk natur og dyrene i naturen, jagtlovgivning mv., så tilbyder Limfjordsjægerne, Aalborg-Nørresundby jagttegnskursus i foråret 2023.
Jagttegnskurset er en del af det obligatoriske forløb, for at kunne få lov til at gå på jagt i Danmark. Jagttegnskurset giver adgang til jagtprøven, som skal bestås, før du får et jagttegn i hånden. Med et jagttegn i hånden har du mulighed for at tilmelde dig haglprøve, riffelprøve eller bueprøve. Disse prøver giver adgang til, at du kan komme afsted på jagt.
Kurset tilbyder blandt andet:
- Afstandsbedømmelse
- Viden om våben og praktisk våbenhåndtering
- Jagt- og våbenlovgivning
- Vildtbiologi og naturpleje
- 2 ture på haglskydebane med instruktør
- Jagttyper, jagtetik mv
Derudover tilbyder Limfjordsjægerne, Aalborg-Nørresundby gratis jagtkort til foreningens jagt for sæsonen 2023, hvis du melder dig ind i foreningen samt består jagtprøven. Værdi 1250,- kr.

Tidspunkter for undervisning
Undervisningen vil foregå de fleste torsdage i perioden 2. marts til og med torsdag d. 8. juni i tidsrummet kl. 19-21:30 i ”Jægerhuset” (Jægerhuset Willy Brandts Vej 26, 9220 Aalborg).
Underviser og kursister aftaler i fællesskab hvor og hvornår haglskydeforløbet vil finde sted.
Pris
Prisen for kurset er 2.500,- kr.
Prisen inkluderer: Undervisning + skydeforløb og ammunition + medlemskab af Danmarks Jægerforbund + tilbud om gratis jagtkort til foreningen for sæsonen 2023 (værdi 1250,- kr.).
Prisen inkluderer ikke: Jagtprøvegebyr (cirka 310,- kr.).
Jagtprøven er den prøve, som skal bestås for at få jagttegn. Den bliver udbudt af Naturstyrelsen, og den enkelte kursist har mulighed for at vælge det prøvetidspunkt som passer vedkommende bedst. Læs mere om jagtprøven her.
Prisen inkluderer ikke: Fysisk undervisningsmateriale (bøger).
Hele pensum er gratis tilgængeligt for kursister i E-bogs format.
Ønsker kursisten fysiske bøger kan disse erhverves til cirka 700,- kr. Underviser kan vejlede herom.
Tilmelding og betaling
For at tilmelde dig kurset, skal du blot kontakte underviser Bjarne Poulsen via mail: bpo1@live.dk eller tlf. 6172 6279.
Vejledning i betaling for kurset vil modtages i forbindelse med tilmeldelsen.
OBS: Det er et krav, at du fylder 16 år i samme kalenderår du ønsker at tage jagtprøve, for at kunne tilmelde dig jagttegnskurset.
Spørgsmål og kontakt
Har du spørgsmål til kurset, undervisningen eller ønsker at høre om muligheder for hensyn ifm. undervisningen skal du være meget velkommen til at kontakte underviser Bjarne Poulsen på enten tlf. 6172 6279 eller mail: bpo1@live.dk, eller underviser Niels Peder Greve på tlf. 5050 5402.
