Pramjagt

Limfjordsjægerne råder over 4 bobler, samt 2 kravlepramme, som kan lånes af foreningens medlemmer. Alle bobler er udstyret med lokkeænder, hvide anorakker, ankre, pagajer, kompas og redningsveste. Det eneste man selv skal have er waders og haglbøsse.

Prammene udlånes efter først til mølle men hvert medlem kan dog kun booke én tur af gangen. Book en pram her.

To af boblerne står på en trailer, og kræver således en bil med anhængertræk for at kunne lånes. Til gengæld har man stor aktionsradius og mulighed for at prøve kræfter med manege forskellige jagtarealer.

De øvrige to bobler, samt kravleprammene ligger fast ved udmundingen af Ryå. Med disse pramme får man adgang til et stort og attraktivt jagtareal nord for Egholm, hvor der er masser af steder at lægge sig. Prammene ved Ryå ligger lige ved sømærket som vist på billedet.

Medlemmer må medbringe op til to gæster på pramjagt. Jagtkort og evt. gæstekort er påkrævet.

Husk når du er på jagt på fjorden

  • Fortæl dine nærmeste i hvilket område du påtænker at jage
  • Check prammen for skader mv. inden du tager på fjorden
  • Husk redningsvest og kompas – DU JAGER PÅ EGET ANSVAR.
  • Check vejrudsigten inden du tager afsted
  • Bliver du bekendt med, at der er defekter på pramme eller udstyr, skal du straks underrette jagtudvalg herom
  • Hold hele tiden øje med vejret når du er på fjorden, og søg mod land inden uvejret rammer dig
Kort over pramme
Kort over pramme