Fællesjagter

Limfjordsjægerne afholder fire årlige fællesjagter. Fællesjagterne afvikles som markjagter på foreningens arealer både nord og syd for Limfjorden. Disse jagter er hyggelige og sociale og et perfekt sted for nyjægere, at samle de første erfaringer.

Jagterne foregår i perioden oktober til december og de eksakte datoer findes i kalenderen. Her ser man også, hvor den enkelte jagt starter da startstedet veksler mellem arealerne syd og nord for fjorden.

Normalt kræver jagterne ikke tilmelding, dog med undtagelse af den ene jagt som afsluttes med guleærter.

Medlemmer må medbringe en gæst til fællesjagter. Jagtkort og evt. gæstekort er påkrævet.