Riffeljagt i januar og februar

Bestyrelsen har besluttet, at der må jages med riffel fra foreningens stiger på Gjøl og i Nørholm i januar og februar. Der må jages ræv, og i januar må der skydes råvildt. 1 rådyr pr. stige. Prisen på råvildt er 300,- kr. for en rå og 200,- kr. for et lam. Buk er fredet. Skudt vildt skal meldes til en fra bestyrelsen og dokumenteres med billede på Facebook.

Ræveregulering

Vi opfordrer de medlemmer der har indløst jagtkort til at skyde rævehvalpe fra 1/7. I Suldrup må der reguleres fra 1/7. Når man sætter sig på post, så booker man tårnet med patronhylstrene i vægthuset- ganske som i bukkejagten. For jagten i Suldrup giver en reguleret ræv eller fem krager/skader/måger ret til at skyde et lam/rå til efteråret. Dette koster 500kr til foreningskassen. På vores øvrige arealer må der reguleres efter den 15/7 hvor bukkejagten slutter.