Først og fremmest vil bestyrelsen sige jer mange tak for endnu en jagtsæson i foreningen. En sæson som endte med, at der til hver fællesjagt forendte rådyr – flot og bemærkelsesværdigt!
For en uge siden afholdte foreningen generalforsamlingen. En beretning fra mødet vil kunne findes i det kommende nyhedsbrev. Bestyrelsen er også ved at forberede foreningens forårsprogram, som vi håber annoncereres ultimo februar.
Der er noget information, som ikke kan vente til nyhedsbrevet:
Det er muligt – med udleveret reguleringstilladelse – at regulere krager indtil d. 15/4 på bestemte arealer. Send mail til a.haugs@gmail.com. I emnefeltet skriver du ”krageregulering”. Skriv dit navn og tlf. nr., så vil du modtage tilladelsen samt regler for reguleringen. Vær opmærksom på at det kræver jagtkort til foreningens arealer at deltage samt skal Limfjordsjægernes særbestemmelser om regulering følges.
Dagsordenen følger foreningens vedtægter. I år er formandsposten på valg, da kasserer-posten var på valg i fjor.Bestyrelsen har ikke modtaget indlæg til indkomne forslag.
Desuden uddeles der også pokaler og jubilæumsdiplomer.
Lig sidste år har foreningens medlemmer via. Aalborg Jægerråd mulighed for at bistå med rågeregulering i og på vegne af Aalborg Kommune. Reguleringen foregår grundet gener fra fuglene.
Der er åbent for forhåndstilmelding nu. Læs mere her.
Jeg har fået æren af at kåre vinderne i jeres pramjagt-fotokonkurrence, og vi starter med september måned.
Jeg har bedømt billederne ud fra tre kriterier:
Hvor flot er billedet?
Hvor godt fanger billedet følelsen af at være på pramjagt og de glæder, det giver?
Hvor god er historien bag billedet?
For september måned har jeg valgt at kåre billede A som månedens vinder. Jeg synes, det er et virkelig godt billede med en smuk morgenhimmel og næsten havblik. Måske ikke det mest oplagte strandjagtsvejr, men til gengæld perfekt til at nyde morgenkaffen i. Tillykke med balaclavaen fra Geoff Anderson!
Hvem er jeg, og hvorfor skal jeg bestemme, hvem der vinder jeres konkurrence?
Mit navn er Christian Trolle Raunstrup, og jeg er tredje generations strand- og havjæger. Jeg jager primært på de sjællandske fjorde, men min skydepram har også været på længere ture til blandt andet Odense Fjord, Horsens Fjord, Randers Fjord og Limfjorden.
Jeg er frivillig i Danmarks Jægerforbund, hvor mit engagement startede som bestyrelsesmedlem i Roskilde Strandjagtsforening, da jeg var 18 år. Senere blev jeg strand- og havjagtskoordinator i Kreds 7, og i dag er jeg formand for både Strand- og Havjagtsudvalget samt netværket af strandjagtsforeninger. Derudover er jeg medlem af Vildt- og Naturpolitisk Udvalg, som det eneste medlem uden for hovedbestyrelsen. Mit ansvarsområde i organisationen er strand- og havjagt.
Jeg arbejder en del med dataindsamling, blandt andet vingeundersøgelsen samt vægtvejning af svømmeænder og edderfugle. De seneste år har jeg haft særligt fokus på edderfuglen, da arten er under pres politisk, selvom jagten ikke er årsagen til tilbagegangen. Vi jager desuden et unaturligt stort overskud af hanner i forhold til hunner. Jeg har været med til at organisere kønstællinger i foråret, opsætning af edderfugleshelters og tælling af ynglende edderfugle for Aarhus Universitet.
Siden jeg trådte ind i den politiske del af jagtverdenen, har mit mål været, at vi skal have så solid viden som muligt om vores arter og jagtens påvirkning. Uden viden kan vi ikke dokumentere, at jagten er bæredygtig. Jeg er desuden fortaler for adaptiv forvaltning, dvs. at jagttiderne skal fastlægges på fagligt grundlag frem for politiske hensyn. Det ser vi allerede ved forvaltningen af kortnæbbet gås og sædgås, selvom de færreste tænker over det. Den adaptive forvaltning for gæssene regulerer hvor stort et jagtligt udtag vi må have i Danmark, og så reguleres jagttiden efter bedste evne til at sikre vi/DK når vores tildelte kvote.
Hvis I ikke allerede deltager i vingeundersøgelsen eller vægtvejningen, vil jeg varmt anbefale, at I overvejer det. Man behøver ikke veje alt sit nedlagte vildt eller sende alle vinger ind, hvert lille bidrag tæller. Jo bredere stikprøven er, jo stærkere står vi, når vi skal analysere på hele populationen.
